Tøseaften 30. September 2015

Modeshow, Kim Sjøgren på violin, messestande fra flere af byens lokale butikker med gode tilbud, lækkert mad, tombola med spændende præmier og vin ad libitum. Tag disse ingredienser og mix dem på en ganske almindelig onsdag aften. Så har du en ”Tøseaften i Klinkby-hallen”. Konceptet har holdt i 9 år. I år – 30. September 2015, holdt konceptet også, selvom det havde 10 års jubilæum.

Vi havde en dejlig aften. Violinspil fra Kim Sjøgren var en stor oplevelse. Musikken blev suppleret af sjove historier. Blandt andet mente Kim Sjøgren, at hans topmave var et udtryk for at han havde fået råd til ”at få halvtag over værktøjet”.

Modeshowet med Camar, Tippe, DB Lædervarer, Vendelbo, Fiskernes Indkøbsforening, Kjeld Sko og Hair’n Style var flot og veludført.

Se billeder fra aftenen her:

Udgivet i Ikke kategoriseret